Annonce. Denne opskrift på vegetarisk burger – The Curry Nugget Burger – indeholder reklame for Valsemøllen Green Life.
Vegetarisk nugget burger. Behøves jeg sige meget mere?
Karry-krydrede kikærtenuggets i en burger med hytteostdressing smagt til med mere karry, skiver af æble, grønne salatblade og ikke mindst syltede rødløg til lige at sætte prikken over i’et.
Altså får du den ultimative vegetariske Curry Nugget Burger.
Vegetariske karry nuggets i samarbejde med Valsemøllen
De vegetariske nuggets er lavet af økologisk kødfri fars med indiske krydderier fra Valsemøllen, som jeg har blandet med æg, vand, revet æble og blendede solsikkekerner til en karrygul fars.
Farsen formede jeg til 16 nuggets, som jeg vendte i rasp og derefter stegte i olie og smør.
Den indisk-krydrede variant er også fantastisk som kartoffel-karry-socca med rodfrugtsalat!
Opskrift på Curry Nugget Burger her:
Som sagt, giver opskriften 16 nuggets, hvilket burde være mere end rigeligt til fire personer. Vil du have færre eller flere justerer du bare størrelsen herefter.
Vegetarisk Curry Nugget Burger
Ingredienser
Vegetariske nuggets med karry
- 1 pose økologisk kødfri fars med indiske krydderier fra Valsemøllen
- 3 spsk ristede solsikkekerner
- 1/2 revet æble
- 3 æg
- 2 dl vand
- rasp til panering
- olie og smør til stegning
Karry-hytteostdressing
- hytteost
- æblecidereddike
- karry
- gurkemeje
- salt og peber
Desuden
- 4 burgerboller
- blandede salatblade
- 1 æble i tynde skiver
- syltede rødløg
SÅDAN GØR DU
Rist solsikkekernerne på en tør pande til de begynner at få farve. Hakkes i en minihakker.
- Rør posens indhold til en fars med de hakkede solsikkekerner, revet æble, æg og vand. Lad farsen sætte sig i 5 minutter.
- Form 16 flade nuggets og vend dem i rasp.
- Steg nuggets på en pande i olie.
Skriv et svar