Annonce. Denne opskrift på vegetar burger med jordskokke-svampebøf indeholder reklame for Valsemøllen Green Life.
En vegetar burger kan nogle gange godt mangle lidt tyngde i smagen – men det er absolut ikke et problem her!
Jordskokker, svampe og løg giver en skøn dybde i de vegetariske burgerbøffer, som passer eminent godt sammen med persillepesto, syltede rødløg og søde æbler.
Vegetarisk bøf med kødfri fars fra Valsemøllen Green Life
Som sagt er bøffen lavet af jordskokker, svampe og løg, som har været en tur på panden for at få god farve og karamelisering – og dermed masser af smag!
Men det er nødvendigt med en form for bindemiddel for at få jordskokker og svampene til at hænge sammen til en vegetar bøf. Til det formål har jeg benyttet mig af kødfri fars fra Valsemøllen Green Life.
Den kødfri fars fungerer her som det perfekte bindemiddel sammen med æg og introducerer samtidig lidt protein til burgeren. Du kan sagtens lave velsmagende vegetariske burgerbøffer med den kødfri fars alene, men jeg synes at kombinationen med de stegte rodfrugter og svampe giver noget ekstra.
Jeg har her brugt den mildt krydrede variant, men kan også se en ide i at bruge varianten med soltørrede tomater og timian til denne opskrift.
Klik over til Valsemøllens hjemmeside og find meget inspiration til hvad du kan lave af spændende grøn mad med deres kødfri fars.
Opskrift på vegetar burger med jordskokker og svampe:
Opskriften giver 4 store burgerbøffer, så indkøb eller bag store burgerboller til. Ellers lav 6 i stedet for 4 bøffer.
Vegetar bruger med jordskokker og svampe
Ingredienser
Jordskokke-svampe bøffer
- 350 g jordskokker
- 200 g champignons
- 1 løg
- 1 tsk frisk timian
- 2 spsk olivenolie
- 100 g kødefri fars fra Valsemøllen, mildt krydret
- 2 æg
- 1 dl vand
Desuden
- 4 store burgerboller
- Feldsalat eller spinat
- Æble skåret i tynde skiver
- Syltede rødløg
- Persillepesto (eller Valsemøllens grønne pesto med ramsløg og persille)
SÅDAN GØR DU
- Skrub jordskokkerne fri for jord. Skær jordskokker, svampe og løg i små tern.
- Steg grøntsagerne og timian i 1 spsk. olivenolie på en pande indtil de er let brankede – 10-15 minutter. Alternativt kan grøntsagerne vendes i olien og bages ved 180 grader varmluftsovn i 10-15 minutter.
- Bland de stege grøntsager med kødfri fars fra Valsemøllen, æg og vand. Lad farsen trække i 5 minutter.
- Form 4 store, flade bøffer.
- Steg vegetar bøfferne i olivenolie til de er gyldne på begge sider.
- Byg burgers med persilleposto, feldsalat, jordskokke-svampebøf, æbleskiver og syltede rødløg.
Skriv et svar