Vi har sååå mange æbler liggende i køleskabet! Vi kan næsten ikke kan nå i bund før vi får nogle nye med hjem fra forældre og svigerforældre. Og det er jo egentlig vidunderligt og skal slet ikke forstås som forkælet brok! For æbler kan man altid få brugt! Der er næsten uendelige muligheder for hvad æbler kan bruges til, og derfor er det da også klart min favoritfrugt.
Men for at få plads til en ny posefuld æble i køleskabet, så skulle nogle af den gamle jo gerne væk først. Der blev derfor produceret hele 4 bageplader af tørrede æbleringe og en enkelt plade med tørrede æbletern.
Det er første gang jeg selv har tørret æbleringe, hvilket ærgrer mig noget så dybt nu. Det er jo mega nemt!
Æbleringene forsvinder helt klart hurtigt herhjemme som en lille sød snack. De tørrede æbletern skal derimod bruges i nogle maltstykker med valnødder torsdag morgen, når jeg skal fejre at den første eksamensperiode på kandidatuddannelsen er overstået. Wuhuu, jeg glæder mig!
Tørrede æbleringe
Ingredienser
- Røde æbler - gerne Ingrid Marie æbler men alle slags kan bruges!
SÅDAN GØR DU
- Forvarm ovnen till 100 grader varmluft
- Skyl æblerne og tør dem i et viske stykke.
- Fjern kernehuset med en udstikker (eller lad det helt være).
- Skær æbler i skiver af et par millimeters tykkelse eller i små tern af 4x4 mm.
- Fordel æbleskiver/tern på en bageplade med bagepapir og tør dem i ovnen i 1-1,5 time for æbleringe og 1,5-2 timer for æbletern.
- Opbevar de tørrede æbleskiver/tern i et lufttæt beholder - enten en kagedåse eller et sylteglas (især smukt i sylteglasset!)
GemGem
Mette
Hej Anja.
Hvor længe vil du vurdere, at de tørrede æbleskiver og -tern kan holde sig?
Anja Suldrup
Hej Mette
Tørret frugt kan holde sig lææænge – så hvis du får tørret dem godt op, så kan de snildt holde sig et års tid 🙂