Nem opskrift på en cremet spidskålssalat med æble, valnødder og peberrod. Skøn og højaktuel igennem hele efteråret og langt ind i vinteren.
Jeg er helt vild med mit nye loppefund! Det er selvfølgelig skålen jeg her snakker om. Den har den helt perfekte højde og bredde til en salat, til at slå en dej op i eller til brug som frugtfad. Den kostede mig små tyve kroner på et loppemarked i Køge i august måned. Den har lidt brugsspor, men det bidrager jo blot til dens historie og charme!
I denne omgang blev skålen brugt til at vende en skøn spidskålssalat sammen.
Spidskålsalat med peberrod?
Den her opskrift må være dedikeret til min svigermor, da det er hende, der for nyligt introducerede mig for kombinationen af spidskål of peberrod. Først synes jeg, at det lød som en lidt spøjs sammensætning, men jeg siger jer, det smager rigtig godt. Altså, som i virkelig godt!
I den her udgave har jeg brugt ymer i dressingen for at gøre den mere hverdagsvenlig – jeg anbefaler Arla’s ymer, da den er dejlig tyk i konsistensen. Vil du servere salaten til mere festlige lejligheder, så kan du bruge creme fraiche 18% for en mere cremet udgave.
Hvis du vil have mere inspiration til salater, så klik her –> salatopskrifter
Find opskriften på spidskålssalat med æble og peberrod lige her:
Spidskålssalat med æble og peberrod
Ingredienser
- 1 spidskål
- 2-3 røde æbler
- 2-3 dl ymer
- 1 spsk friskrevet peberrod (smag dig frem)
- 1-2 tsk sukker
- 0,5 tak salt
- 1 håndfuld valnødder
SÅDAN GØR DU
- Skær spidskål groft.
- Skyl æbler og skær dem i tynde både.
- Rør dressingen sammen og smag den til.
- Vend spidskål, æble og valnødder sammen med dressingen og smag til igen.
Skriv et svar