Naanbrød er virkelig blevet en ting herhjemme.
Fordi de er så nemme at lave og kan bruges til ALT. Jeg spiser dem gerne som fladbrød med fyld til både frokost og aften. Eller serverer dem penslet med smeltetsmør, hvidløg og krydderurter til hjertevarmende indiske gryderetter.
Indiske naanbrød – fladbrød med kærnemælk
Naan eller nan brød er et helt simpelt hvedebrød, der er et typisk tilbehør i det centralasiatiske køkken. Vi kender det nok særligt i forbindelse med det indiske køkken, hvor naan bruges til at skovle gryderetter op med med.
Jeg sidder og bliver helt sulten ved tanken om tikka masala eller butter chicken!
De varme krydderier i det indiske køkken er altid en vinder herhjemme og bruges flittigt (hvorfor det derfor er underligt, at jeg ikke har nogen opskrift gryderetter på bloggen !?!)
Det må jeg vist se at få rodet bod på.
Naanbrød laves af hvedemel, kærnemælk, salt og lidt gær. Her er det særligt det syrnede produkt, der får naan til at adskille sig fra andre fladbrød.
Serveringsforslag: Honningbagt sommergrønt på naan
Opskrift på nemme pandebrød her:
Opskriften giver 8 naanbrød på størrelse med en frokosttallerken – regn med at hver person spiser 2 stk. Vil du have pandebrødene større kan du lave 6 i stedet for 8.
Naanbrød – pandestegte fladbrød
Ingredienser
- 10 g gær
- 1 dl vand
- 1 dl kærnemælk
- ½ tsk salt
- 225 g hvedemel + 50 g til udrulning
- olie til stegning
- 1 tsk nigellafrø (kan udelades)
SÅDAN GØR DU
- Opløs gæren i vand og kærnemælk.
- Kom salt i.
- Kom melet i lidt af gangen og ælt godt igennem.
- Kom dejen i en skål med et fugtigt klæde over og lad den hæve lunt i 1 time.
- Del dejen i 8 dele.
- Rulles helt tyndt ud på et rigeligt meldrysset bord, så ikke de klistrer fast.
- Drys med nigellafrø og pres dem ned i dejen.
- Steges i en anelse olie til gylden, vendes og steges gylden på den anden side også.
Skriv et svar