Der er næppe noget mere lækkert end at forkæle sig selv med en stak pandekager med sirup eller æblesmør en søndag morgen. Eller enhver anden morgen for den sags skyld! Det er ren kærlighed til sig selv ♡. Særligt når der er tale om disse skønne æblepandekager.
Endnu bedre er det, når æblepandekagerne samtidig er fyldt med fuldkorn og kun er sødet med naturens egene sukkerstoffer, så de kan nydes med god samvittighed – både på hverdagmorgener, weekendmorgener og måske endda som en sundere dessert.
Denne portion blev spist som en eftermiddagsdessert serveret sammen med hjemmelavet æblesirup og æblesmør, men de kan sagtens nydes til morgenmad eller brunch, for eksempel serveret med lidt skyr, nødder og friske bær.
Æblepandekager med fuldkorn
Ingredienser
- 2 æg
- 1 tsk honning
- 3 dl kærnemælk
- 0,5 dl havregryn
- 1,5 dl hvid fuldkornshvedemel
- 1 tsk bagepulver
- knsp salt
- smør til stegning
SÅDAN GØR DU
- Slå æg ud i en skål. Smelt honningen og pisk den sammen med æg til massen er luftig og skummende.
- Bland de tørre ingredienser og pisk det i æggemassen.
- Del æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.
- Kom lidt smør på en pande og steg dem et minut inden der kommes en sauceske pandekagedej over. Pandekagerne kan være lidt svære at vende, da de har en tendens til at skilles ad.
- Serveres f.eks. med æblesirup eller æblesmør.
GemGem
Skriv et svar