Græsk salat med solmodne tomater, peberfrugt, agurk, feta og oliven smager af sol, varme og sommer. En skøn opskrift på en nem sommersalat som passer til det meste.
Udover at være nem at gå til, så ser den også brandgodt ud med alle sine smukke farver. Her har jeg valgt flerfarvede cherrytomater, men det er som sådan ikke nødvendigt.
Den græske salat gør det eminent godt til sommerens grillede retter sammen med lækkert brød og tzatziki. Et koldt glas hvidvin eller rosé er absolut heller ikke nogen dårlig ide!
Opskrift på græsk salat
Gå efter solmodne tomater – gerne nogle som har ligget et par dage i vindueskarmen og eftermodnet så smagen er så intens som muligt. Endnu bedre er det, hvis du har mulighed for at hente tomater direkte fra eget drivhus.
Prøv også: Spidskålssalat med grillede nektariner
Græsk salat
Ingredienser
- 250 g cherrytomater
- ½ grøn peberfrugt
- ½ gul peberfrugt
- ⅔ agurk
- ½-1 rødløg
- 75 g feta
- 1 håndfuld oliven
- 1 håndfuld persille
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk citronsaft
- ½ tsk salt
- ½ tsk friskkværnet peber
SÅDAN GØR DU
- Del cherrytomater i halve. Flæk agurk på langs og skær i skiver. Skær peberfrugt i strimler og rødløg i fine både.
- Bland grøntsagerne med oliven, feta og hakket persille.
- Rør olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen og vend dressingen med salaten.
- Server med det samme.
Skriv et svar